Hop til indhold

Tidspunkt: 8. november kl. 13.05-13.45.

Oplægsholdere: Lasse Bo Jensen og Michael Juul Nielsen.

Målrettet til: Lærere på de gymnasiale uddannelser.

Om oplægget

I dette oplæg får du indsigt i, hvad der kendetegner gymnasieelevers digitale faglige læsning og hvordan der arbejdes i en rig medieøkologi.

Udgangspunkt for oplægget er undersøgelser som Lasse og Michael har foretaget på forskellige gymnasieretninger i hele landet, som led i deres Masterprojekt om elevers digitale faglige læsning. Her udfoldede sig bl.a. nye elevtyper i brugen af digitale teknologier, elevers forståelse af samarbejde digitalt samt hvorledes Illeris´ didaktiske trekant er under angreb!

Oplægget vil endvidere præsentere prototypedesigns der kan bruges til planlægning af undervisning, der understøtter et producerende fællesskab i en rig medieøkologi i relation til at udvikle digitale mediekompetencer.

Om oplægsholderne

Lasse Bo Jensen

Lasse Jensen er redaktør for de økonomiske udgivelser til gymnasiet hos Praxis. Tidligere underviser på hhx.

Lasse arbejder med at skabe aktiverende læremidler, og er særligt optaget af hvordan digitale læremidler skaber nye muligheder for læring og undervisning. Dette er blevet undersøgt i masterprojektet ”Læsning og læring i danske gymnasier” fra uddannelsen master i IKT fra Aalborg Universitet.

Michael Juul Nielsen

Michael Juul Nielsen HF-lærer med stor ekspertise indenfor IT-didaktik ved HF & VUC Fyn.

Michael arbejder særligt med udvikling af IT-didaktik på flere forskellige undervisningsdesigns, kompetenceudvikling af undervisere indenfor IT-didaktik og hvordan teknologier kan anvendes som kognitive læringspartnere, understøttelse af fællesskaber og fleksible uddannelsestilbud. 

Sidst opdateret: 24. august 2023