Hop til indhold

Tidspunkt: 9. november kl. 15.10-15.50.

Oplægsholder: Marianne Dujardin.

Målrettet til: Lærere på FGU.

Om oplægget

Portfolio er en del af hverdagen på FGU-institutionerne. For at gøre portfolio-skrivningen mere interessant og spændende for eleverne, kan andre værktøjer end en skriftlig portfolio, være nyttig.

Bliv klogere på, hvordan Minecraft kan bruges til at motivere eleverne på et fiskehold til at arbejde med portfolio og bliv også klogere på, hvordan værktøjerne WeVideo og BookCreator kan bruges som portfolioværktøj og som en del af danskundervisningen.  

Om oplægsholderen

Marianne Dujardin er uddannet dansk- og engelsklærer og har bred erfaring med undervisning i både folkeskole-, VUC- og FGU-regi. Til dagligt underviser hun på FGU i Ringsted, hvor hun underviser i dansk, engelsk og PASE, både på AGU og PGU samt digitalt.

Marianne bruger de digitale værktøjer meget i sin undervisning og de indgår som en naturlig del af opgaveløsningen i danskfaget.

Derudover har Marianne også en vejledende rolle overfor sine kollegaer, når der er brug for hjælp til fx WeVideo eller Bookcreator på SkoleTube.

Sidst opdateret: 13. oktober 2023