Hop til indhold

Tidspunkt: 8. november kl. 16.10-16.40

Målrettet til: Erhvervs- og voksenuddannelse. 

Rejsen på lærepladsen.dk – fra visning af læresteder til administration af uddannelsesaftaler vedr. voksenuddannelse

Tidspunkt: 8. november kl. 16.10-16.25.

Oplægsholder: Anders Caprani. 

Om oplægget

Her kan du høre om den rejse, som digitaliseringen af lærepladsområdet har været på.

Vi viser, hvordan Lærepladsen.dk har udviklet sig fra at være et mødested for elever/lærlinge og virksomheder til et system, som understøtter store dele af lærepladsområdet – til gavn for både virksomheder, erhvervsskoler og de faglige udvalg.

Hør også om planerne for den videre digitalisering på Lærepladsen.dk.

Om oplægsholderen

Anders Caprani (cand.merc) er Product Owner hos Styrelsen for It og Læring, hvor han siden 2019 har arbejdet med videreudvikling og vedligeholdelse af Lærepladsen.dk. 

 

Nyt Viskvalitet - sneak peek

Tidspunkt: 8. november kl. 16.25-16.40.

Oplægsholder: Christa Corfitsen. 

Om oplægget

STIL lancerer en helt ny version af Viskvalitet – det digitale værktøj, som via deltagerevaluering måler kvaliteten af AMU.

På oplægget får du indblik i:

  • hvordan det nye Viskvalitet ser ud
  • hvordan værktøjet understøtter institutionernes arbejde med kvalitet på AMU-området.

Om oplægsholderen

Christa Corfitsen er Product Owner i STIL for Team VEU, som står bag Voksenuddannelse.dk og andre digitale værktøjer for sektoren og uddannelsessøgende på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Sidst opdateret: 13. september 2023