Hop til indhold

Tidspunkt: 9. november kl. 15.10-15.50.

Oplægsholder: Sidsel Stenbak. 

Målrettet til: Alle med interesse for ordblindhed og andre læsevanskeligheder.

Om oplægget

Det handler om self-efficacy, studiestrategier og at lykkes med sin undervisning! Ambitionen, med dette oplæg er at give dig inspiration og praksiseksempler fra et to-årigt ordblindeprojekt på gymnasiet i Skjern, der kan kvalificere dit arbejde med ordblinde elever.

Du vil blive præsenteret for konkrete didaktiske værktøjer fra projektet og for praksis- og forskningsbaserede tanker og ideer - både til den faglige og relationelle side af undervisning og læring på gymnasiet.

Få fx svar på spørgsmål som:

  • Hvad gør jeg som underviser med Læse-Skrive-Teknologierne i mine fag?
  • Hvordan kan jeg støtte ordblinde elever i deres arbejdsprocesser?
  • Hvad med alle dilemmaerne? Skal jeg stille andre krav til ordblinde elever, og har de ikke selv et ansvar?

Du vil få anbefalinger at tage med dig til alle aktører: elever, lærere og ledelse.

Om oplægsholderen

Sidsel Stenbak er pædagogisk antropolog og konsulent ved Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern.

 

 
Sidst opdateret: 9. august 2023